Bavnebjergs aktivitetscenter er et dagtilbud efter Servicelovens § 104 med samvær og aktiviteter som omdrejningspunkt.

Da Bavnebjerg er et samlet døgntilbud, samarbejder vi tæt om den enkelte beboer på tværs af bo- og aktivitetstilbuddet.

Aktivitetscentret ligger på matriklen og det kræver derfor ikke transport at benytte aktivitetscentret. Det giver mulighed for fleksibilitet, så beboere, som er B-mennesker, kan komme i løbet af formiddagen, mens der også er mulighed for et middagshvil til den, som har det behov.

Personalet

Personalet i aktivitetscentret er tværfagligt sammensat af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og elever. De hjælper nogle af beboerne med at stå op er således kendte ansigter i beboernes hjem. I dagligdagen er der to grupper i aktivitetscentret – Kernen og Højskolen, som samarbejder efter behov.

Fagligt

Det faglige udgangspunkt er relationer og aktiviteter. Vi lægger vægt på et trygt miljø, hvor fornemmelsen af at høre til i et fællesskab, som den man er, står i centrum. I det daglige tager vi afsæt i årstiderne, så vi kan lave aktiviteter og skabe samvær med det som udgangspunkt. Vi gør brug af såvel naturen omkring os, som mulighederne indendørs. Vi er vilde med traditioner og gør meget ud af den genkendelighed og glæde, det giver.

Faciliteter

Vores aktivitetscenter er indrettet med rum, hvor der er plads til, at vi kan samles til sang og andre fælles aktiviteter. Vi har flere mindre rum, hvor vi kan imødekomme individuelle behov for enten helt rolige, skærmende omgivelser eller aktiviteter i større eller mindre grupper.

Blandt vores øvrige faciliteter er:

  • Minibusser – så vi kan køre ud i det blå med madpakker og kaffe
  • Haveanlæg med mange gode kroge og terrasser – så skal vi nyde
  • Bålplads – så kan vi dufte røgen og mærke varmen
  • Spabad – vi mærker velvære
  • Trampolin – bevægelse gør glad
  • Sanserum – vi oplever, mærker og sanser

Fokusområde

Vi har fokus på at ”fange dagen”, så den bliver sjov og giver mening for den enkelte beboer. Vi tager afsæt i den enkelte beboers ønsker og dagsform, og sammensætter et tilbud, der tilgodeser beboerens ressourcer, behov og interesser.

Aktiviteter

Hyppige aktiviteter:

  • Sang – ”hver fugl synger med sit næb og vi nyder det”
  • Hygge ved bålet – ”snobrød, uhm det smager og dufter godt”
  • Motorik – ”det skal mærkes”
  • Udflugter og gåture i nærområdet – f.eks. Ravnsø og golfbanen
  • Let madlavning i vores eget køkken – ”Bøf med spejlæg er godt”

Vi deltager i det praktiske arbejde på Bavnebjerg i det omfang, som det er muligt. F.eks. hjælper vi til med lidt havearbejde og vi er superseje til at pynte op, når der skal være fest.

På Bavnebjerg siger vi – NYD DAGEN